Generalforsamling 25. September 2022 referat
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
7. Valg af suppleant til bestyrelsen
8. Valg af revisor
9. Eventuelt
Bemærkninger til dagsordenen:
Ad 4:
Bestyrelsen foreslår, kontingentet til grundejerforeningen, som i dag udgør 70 kr årligt og bidraget til vejfonden, som i dag udgør 320 kr, årligt fremover bliver samlet til et årligt bidrag. Bidraget fastsættes til 500 kr årligt.
Årsagen til forslaget er, at lette administration af foreningens drift og det faktum, at vedligeholdelse af vejene er foreningens primære formål.
Forhøjelse af kontingentet skal ses i lyset af to ting: Dels de stigende omkostninger til indkøb af bl.a. materialer og dels det faktum, at vedligeholdelsen indtil nu er blevet foretaget som frivilligt arbejde af bestyrelsesmedlem Palle Jensen.
Foreningen er nødt til at forberede sig på, at Palle på et tidspunkt ikke længere ønsker/er i stand til at udføre arbejde på frivillig basis og, at vi derfor er nødt til at købe ydelsen udefra.
Bestyrelsen foreslår desuden en revidering af foreningens vedtægter.
De nuværende vedtægter stammer fra 1964 da foreningen blev oprettet af en gruppe københavnske brandfolk og er ikke i overensstemmelse med ”normalvedtægt for ejerforeninger”.
Bestyrelsen forslag til de reviderede vedtægter kan ses i deres fulde omfang på vedhæftede bilag, men i store træk omfatter ændringerne følgende:
- Medlemskab til foreningen er obligatorisk for ejere af ejendomme inden for foreningens område. Medlemmer kan af samme årsag ikke ekskluderes fra foreningen
- Ved afstemning på generalforsamlingen har hver ejendom én stemme, uanset om der er flere ejere af samme ejendom
- Medlemmer med restance til foreningen har ikke adgang til, og ikke stemmeret ved, generalforsamlingen og kan ikke vælges til tillidshverv i foreningen
Ad 6:
Bestyrelsens medlemmer modtager genvalg
Ad 7:
Suppleant modtager genvalg
Referat af generalforsamling
Der var fremmødt 17 medlemmer fra 13 parceller.
- Bestyrelsen foreslog Clifford Steen Jørgensen som dirigent. Valgt med akklamation
- Formanden redegjorde for asfaltering af resten af Højdevej og svinget Højdevej/Vikkevej. Foreningen har indført nyt it-system til drift af foreningen inkl. regnskab og opkrævninger.
I samråd med Vordingborg kommune er det besluttet at spærre Mandstrovej for indkørsel fra Bankevejen.
- Kassereren fremlagde det reviderede regnskab. Regnskabet blev godkendt med forbehold for, at udgiftsposten til asfaltering blev indført i regnskabet. 12 stemte for, 1 undlod at stemme.
Et medlem havde indsigelse imod, at asfalteringen (rettelig udgiften til asfalteringen) ikke var godkendt på en generalforsamling. Bestyrelsen tog indsigelsen til efterretning. - Bestyrelsens forslag til sammenlægning af ”grundejerforening” og ”vejfond” blev enstemmig vedtaget.
Forslaget til reviderede vedtægter blev vedtaget. 12 stemte for, 1 undlod at stemme
Kontingentforhøjelsen til 500 kr. blev blev enstemmigt vedtaget - Ingen indkomne forslag
- Bestyrelsen blev genvalgt
- Suppleant blev genvalgt
- Revisor blev genvalgt
- Spejlet ved Svinøvej/Kodrivervej er knust. Bestyrelsen indkøber et nyt
Ønske om en form for hastighedsdæmpende foranstaltning på især Kodrivervej undersøges af bestyrelsen.